DET VED JEG IKKE
Fra informationssamfund til
vidensregimente

Pelle g. hansen
Vincent F. Hendricks
 

Udkommer i 2011
 

Det ved jeg ikke handler om viden – eller mangel på samme, og de farer, der lurer for både borgeren, vælgeren, demokratiske processer og det drøftende demokrati som helhed ved ikke at have viden, men kun information til rådighed. Normalt anses information for at være et gode i sig selv, og sproget er oven i købet blevet tilført et begreb for at beskrive det samfund, der har informationen som tro væbner og følgessvend – informationssamfundet. Men information er ikke nok til at sikre et robust demokrati, det er kun viden, der kan det. Man kan blive snydt med og af information, men det er sværere at blive snydt, hvis man har viden. Fra informationssamfund til vidensregimentet er denne bogs undertitel og tesemæssige overskrift.

Demokratiet er en luksusvare;

(1)  en vare man først begynder at bekymre sig om, når der er smør på brødet og salt til ægget, og herefter har tid til omløb i hovedet og overvejelser over hvordan man bedst konfigurerer et samfund;

(2)  en vare, der i både tanke, tale og handling skal værdsættes, vedligeholdes og værnes om.   

 Det har på en gang været både opstemmende, forstemmende, og samstemmende at skrive denne bog. Opstemmende fordi vi som mennesker fra tid til anden på trods af informationsstormen alligevel handler rationelt og kan sondre mellem, hvad der er information og hvad der er viden; forstemmende fordi vi ofte alligevel bliver forført af og med information af angiveligt velmenende politikere, virkelystne forretningsfolk og andre indflydelsesrige medlemmer af samfundsordenen; samstemmende idet de filosofiske, logiske og spilteoretiske betragtninger der ligger til grund for bogens analyser synes at passe på de fænomener og begivenheder, der præger vores hverdag og som vi bør være agtpågivende overfor.

- Georg Metz om bogen:

At acceptere påviseligt falske påstande og dermed opgive respekten for viden er det samme som at køre  demokratiet på lossepladsen. Den transport er det danske samfund godt i gang med, alt imens politikere og medier i handling og ord frimodigt sætter lighedstegn mellem  viden og information. I selvbedragets kaskader af mere eller mindre overflødige informationer trives en pluralistiske ignorance, som man med en knap så høvisk formulering også kan kalde dumheden. Et nyt præsteskab af dogmefaste liberalister faldbyder på dette halvblinde informationssamfunds marked det frie valg som lykkens forudsætning. Disse holdninger med flosklen som etikette ophøjes til absolutte, men udefinerede værdier såsom frihed og sammenhængskraft.

Om det gælder ytringsfriheden, det frie sygehusvalg eller mantraet i konkurrencens ånd om at få  mere for mindre, hamres disse dogmer fast som ukrænkelige sandheder. Den absolutte indiskutable valgfrihed, som ganske vist ikke eksisterer, markedsføres som den forløsende frelser i paradisisk, men indbildt mangfoldighed.

Krisen i det danske samfund er ankeldyb. Ytringer af enhver art, ofte indlysende urimeligheder i forhold til viden og indsigt, accepteres som mål i sig selv, hvor ytringsfrihed ensom princip vægtes højere end debatkulturen, der til gengæld forstødes som politisk korrekthed.

Midt i denne krise, som i en halv snes snes år har udviklet sig til det groteske er det på tide at få det sagligt funderede, logiske og vidensorienterede argument tilbage i det offentlige forum. Dette er forudsætningen for den meningsfulde politiske samtale.

Sker dette ikke, står demokratiet ikke distancen; falske udsagn får i endnu højere grad vægt som sande, alle udsagn får lige vægt, og demagogien har frit spil.

Om dette bør meget af den næste halve snes års politiske debat  handle.

Denne bog er et uvurderligt redskab.