Roskilde UniversitetscenterKommunikationSimons webstedworkshop

Projektarbejde

Ugens Program

Mandag til og med torsdag arbejder grupperne med at fremstille en prototype til et website for Roskilde Museum. Produktet skal være klar til fremvisning fredag formiddag. Det er ikke størrelsen, det kommer an på - nogle få sider er nok. Det gælder derimod om at kunne fremlægge en gennemarbejdet idé til et velfungerende og interessant websted, der kan formidle museet/samlingerne til offentligheden.

Opgaven

Roskilde Museum skal på WWW. Du skal fremstille en prototype med et bud på, hvordan det bedst kan lade sig gøre. Og du skal kunne begrunde dit løsningsforslag.

Der er ikke på forhånd lagt nogen bindinger på form og indhold - men produktet må godt være spændende! Dvs at din lærer ikke vil nøjes med at se en brochure som den her illustrerede skovlet over på web.

Museet dækker bredt et meget stort antal emner. Vi ser gerne, at grupperne arbejder med forskellige dele af samlingen - men grupperne imellem må I gerne koordinere indsatsen, så delene indgår i et hele (museets hjemmeside). Genstandfeltet kan vælges enten bredt (f.eks. forhistorie-salen eller Middelalder) eller snævert (Pustervig eller støbeindustiens artefakter). - Men afgræns opgaven, så der bliver tid til at lave en fornuftig prototype.

 

 

Litteratur

  • Frank Birkebæk: Tankerne bag Roskilde Museums nye udstillinger. I: Fremtidens Formidling af Fortiden. Moesgårdsseminaret 1998. Dansk Tidsskrift for Museumsformidling, nr. 18, 1998.
  • Frank Birkebæk (red): Tidernes Samling. Fra Roskilde Museum. Roskilde Museums forlag 1997.

En praktisk bemærkning

I projektperioden er netmedieværkstedet forbeholdt workshop-grupperne.


af  Simon Heilesen