Denne side er lavet for at mindes og hædre Christian Nielsen, der i 40'erne og 50'erne gjorde sig på kapsejladsbanerne med den båd der nu er min, CAN III. Sejlerpressen døbte ham  "Krydsergeneralen", og lokalt i Tårbæk Havn fik han tilnavnet "Rarberg", hvilket man vil forstå mere om efter at have læst det følgende.

Jeg har fået kontakt med tre gamle gutter, der sejlede med Christian Nielsen i 50'erne og 60'erne, og de har fortalt mig noget om deres tid sammen med ham. Ole var gast fra 1956, Anders fra 1957 og Johannes (Johs) fra 1959/60.  

De har fortalt mig lidt om nogle af Christian Nielsens tidligere gaster, nemlig Chas Jensen, tidligere fisker i Skovshoved, og som tit sejlede som professionel gast i store lystbåde, samt Søren Vittov - købmand i Tårbæk. Men hvis nogen,der læser dette, har flere oplysninger om disse, er jeg meget interesseret i at få dem - send dem gerne til mig på sekblom@ruc.dk
 

Christian Nielsen var født i 1903 og ernærede sig som grossist udi brændsel. Han boede på Tårbæk Strandvej, 200 m nord for havnen. Hans både hed altid CAN og så et nummer. Det stod for Christian og Astrid Nielsen, altså hans egne og hans kones initialer sat sammen. Det var en ikke helt sjælden måde at danne bådnavne på i de tider.

Christian Nielsens første båd var en motorbåd, men derefter havde han en Måge, døbt "CAN", og herefter en Nordisk Krydser, NK D2, døbt "CAN II" (senere "Sekita").

I 1945 byttede han CAN II ud med CAN III ( ligeledes en nordisk krydser, tidligere "Jasda" og "Queenie") og i 1962 solgte han denne båd (som nu er min). Derpå købte han en LA-Krydser, "CAN IV", som han ligeledes deltog aktivt i kapsejladser med, og efter denne en Ballad. Han blev nu mere og mere syg og efter en årrække måtte han sige sejlerlivet helt farvel.

Christian Nielsen havde et helt særligt menneskesyn. Det var han højt respekteret og elsket for. Den dag idag får gamle folk, der har kendt ham, lys i øjnene, når jeg kommer sejlende ind i CAN III, og så får jeg altid en historie om ham med mig hjem.

Han var i årevis formand for Tårbæk Sejlklub, og blev senere æresmedlem. Nogen gav ham ved en eller anden lejlighed navnet Rarberg. Ingen husker lige hvornår og hvorfor.

Tårbæk Sejlklub havde først ikke noget klubhus. Alle juniorernes sejl blev tørret hjemme hos Christian, enten i haven eller inde i stuen. Klubben fik først klubhus i 1959, da man overtog en villa på havnen. Der var kun krybekælder, men man gravede en kælder ud ved håndkraft. Derpå etablerede man de toilet- og badeforhold som findes endnu i kælderen under sejlklubben.

Man så altid Christian Nielsen med en cigar i munden, og på sejlture var der altid en kasse cigarer med.
En aften blev han kørt ned, da han gik over Tårbæk Strandvej, og så holdt han - uvist hvorfor - op med at ryge.

Christian Nielsen førte sin egen private stander med et malteserkors og et blåt øje. Den sad i mastetoppen indtil og efter sejlklubbens standerhejsning.

Både dengang og nu fører man ikke nationalflaget under kapsejlads, men når man følger reglerne til punkt og prikke, skal det straks sættes, når man er kommet i mål. Det gjorde man altid på CAN III. Det var på grund af det glatte, blanklakerede oregonpine-dæk ret farligt at gå ud på agterdækket og sætte flaget efter at have passeret mållinien. Så spiste man frokost og drak snapse til, og så var det ud igen på det glatte dæk (i den tilstand) og stryge flaget lige før starten gik til det næste løb.
 

På pressebilledet ses stående:  Søren Wittouw, Christian Nielsen, og Johs. Siddende foran: Ole. Engang kom Christian Nielsen afsted på en tur til Horsens i sutsko. Så han deltog i kapsejladsen og endda i festbanketten bagefter i de drivvåde sutsko og med vendejakken på. (Johs mente at det var der dette pressebillede blev taget, men det kan vist ikke passe. Her har Christian fin jakke på og sorte blanke sko.)

CAN III for spiler.  Spileren var syet af dynevår, og den blev dødsenstung når det regnede eller duggen faldt. Det var ikke bare båden, der sejlede stærkt. Christian Nielsen vandt også i holdmesterskaber Nordisk Folkebåd, blandt andet i Marstrand.  I den nordiske krydser var Christians vigtigste våben  12 m2-fokken. Han slog Aksel Holm med den, trods hans kæmpegenuaer fordi den var meget hurtigere at vende med, og den sejlede lige så stærkt.

			I det år, hvor Aksel Holm lavede sin berømte omsejlingsrekord på 34.44.59 timer for Sjælland Rundt med dragen "Maj-Britt" (1961), var Christian Nielsen, Anders og Johs med i CAN III. De lå foran Maj-Britt da de desværre måtte gå ind og reparere i Agersø Havn, fordi slæderne røg af storsejlet - og fokken, der allerede havde skøret flere gange på turen, gjorde det igen. De tog grunden ved Stigsnæs, men bumpede fri med det samme. Havde de ikke fået havari, var det måske dem der var blevet berømte for omsejlingsrekorden, der jo ikke mindst skyldtes meget kraftig, men gunstigt drejende vind på hele turen rundt.   På denne tur var vejret så hårdt og båden så utæt at Johs måtte bore huller i de skuffer der sad i "fodrummene" (den sidste del af hovedkahyttens køjer, der strakte sig ud under tværbænken i cockpittet ) for at få vandet til at løbe ud. Disse blev ellers betragtet som bådens eneste tørre sted.
	Christian Nielsen optrådte altid på havnen og i båden iført en vendejakke. Malerpletterne fra forårsistandsættelsen blev vendt indad, når han sejlede om sommeren, og så ud igen ved næste klargøring.		Engang var Can IIIs besætning og datteren Alice på weekendtur sammen med Harry Holm, Aksels bror til Hallands Väderö. Der var ikke megen vind, så de landede i Helsingør lørdag aften. Men kl. 01 om natten syntes Christian Nielsen at der var kommet vind, så de sejlede alle afsted. De spiste morgenmad i Torekov og sejlede så til Hallands Väderö, hvor de var et par timer - for så at være hjemme igen i Tårbæk søndag aften. Det skal her bemærkes, at dengang startede weekenden jo først om lørdagen. En måde at tilbringe sine sommerferier på var feks at sejle til landsstævne (d.v.s. kapsejlads) i Jylland eller Svendborg.  Alice fortæller om en sommertur, hvor de var 4 voksne og 3 børn afsted på sommerferie i CAN III. Komfort- og pladskravene var tydeligvis mindre end i dag, hvor det flydende sommerhus jo ikke kan blive stort nok.

Johs og Anders har fortalt om måden man tilsejlede nye sejl på. Man sejlede halvvind i mellemluft, frem og tilbage for eksempel mellem Hven og Tårbæk. Ved svag vind satte de sejlet og masserede det fra bommen opad i begge sider (Johs viste med fagter i luften den bevægelse han udførte).
Man mente dermed at kunne forme sejlet ved at trække dugen på plads, så hulheden i sejlet blev placeret korrekt.
 

	Christian Nielsen kigger på søkort med Anders		Christian Nielsens kone Astrid.  Astrids mor var Skovserkone  på Gl. Strand.

En gammel sejler har berettet for mig at han engang i 50'erne kom gennem Bøgestrømmen i en folkebåd under en Sjælland Rundt. Det var et skrækkeligt blæsevejr, og de gik til Petersværft Bro for at skifte til stormsejl. Ved broen lå CAN III fortøjet, og Christian Nielsen sad i cockpittet og drak kaffe. De spurgte ham om han ikke deltog i kapsejladsen siden han lå her?
"Jo", svarede Christian Nielsen, " men jeg kan jo lige så godt tage en pause her og drikke lidt kaffe, mens jeg venter på konkurrenterne."
Lidt efter dukkede de første andre nordiske krydsere op - og Christian Nielsen smed fortøjningerne og sejlede afsted.