Natanløb af Kapellshamn på Hallands Väderö Udarbejdet af 
Stig Ekblom

Tilbage til forsiden om Hallands Väderö

Min normale anløbsprocedure har tidligere været at anløbe sydvestfra og anvende skæringspunktet mellem fyrenes døde vinkler, henholdsvis Norra Fyr og Vingaskär. Fra skæringspunktet er det principielt blot at holde 3-4 grader på kompasset, så skulle man nå havnen perfekt.

Men man må passe på strømmen, der kan stå kraftigt, især nordøstgående, og dermed giver østlig afdrift - ind mod Tyge, den farligste bôe (undervandsskær) ca. 1,5 kbl. StSE for havnen, og som ligger meget tæt på kurslinien ved denne anduvningsprocedure.

Der er ikke så meget at holde sig til. De gange, jeg har foretaget anløb om natten, har jeg valgt at lægge kursen 5-10 grader vestover, og når jeg har set præstedøtrenes hus på næsset har jeg drejet over mod styrbord. Men det har faneme ikke været med sikker hånd, for jeg vidste ikke om jeg var kommet for langt frem, og dermed sejlede lige ind i Rågsäcken ( bôen = undervandsskæret ude i vandet sydvest for Koen), når jeg så gik østover.

Disse problemer har fået mig til at udvikle en ny anduvningsprocedure for natlige anløb. På søkortet nedenfor vises kabelbåker for telefonkablet ind til Torekov. Der står to mørke på Vingaskär, men to faste grønne inde ved Torekov, i en næsten ren øst-vestlig linie (267º). Kan de ikke ses, kan man holde Torekov Kirke (hvid, og altid projektørbelyst) mellem de to pukler på Vingaskär, og det vil være i samme vinkel, mest præcist hvis man har kirken mest henne imod den sydlige pukkel (fordeling ca. 2/3 og 1/3).
Herved bliver det muligt at finde et skæringspunkt væsentligt tættere på havnen, og dermed opnå mindre risiko ved afdrift og deraf følgende grundstødning på henholdsvis Tyge eller Rågsäcken. Indsejlingsvinklen bliver i forhold til afdriften også bedre, idet man enten medløber eller stævner strømmen mere rent.

Se her nærkort over havnen.

Overeetlinien viser klart fri af bôen syd for Orskär, som er det store skær SW for hovedøen, så man kan ret beset finde den ret tidligt, og så gå østpå, lige til man kommer ind i nordfyrets døde vinkel. Her girer man ind på en kurs på 33º-36º, hvilket skal ligge lidt inden for hovedøens sydøstpynts silhouet på nattehimlen - indtil man tværs om bagbord har skæret med kummelen på, Yttre Käften.
Når man passerer det første hul indtil havnen, mellem Koen og Yttre Käften, vil eventuelle bådemaster stå klart på den lysere nordhimmel, især i kikkert, og dermed vise havnen.

Koens og Y. Käftens odder vil ligge på linie med Rågsäcken (bôen SW for Koen), og sydøstpynten af hovedøen.
Dermed bliver risikoen for at sejle på Rågsäcken mindre, idet Koen og Yttra Käften vil “komme frem” fra pynten, hvis man kommer for langt nordligt. Man skal sejle over 7º for meget mod N for at ramme.
Der vil være langt til Tyge, og det kræver en kursafvigelse på 11º-14º at ramme dens udgrunding. Før man kommer så vidt, vil Koen med det store skilt på, og Y. Käften med kumlen nok vise sig, og sejler man for langt på den rette kurs, går man nærmere på det skær, jeg vil kalde “Tenskäret”, der forinden vil vise sine to stænger ud over det frie vand udenfor pynten.

Det er nu nok sandsynligt at man før dette sker vil sanse det det store åbne vand i Kappelhamn og dreje derind eller vende.

 Udsnit af kortet : udsnit

Andre overvejelser:
Vingaskär Fyr er blændet (skymt) på dette sted, og er dermed ikke til nogen hjælp. Det er iøvrigt knapt synligt i al lysroderiet fra Torekov, men når man holder Torekov Kirke i stævnen på en ren østlig kurs, så skulle man ramme.
Går man for langt i denne vinkel, det vil sige passerer 3 kbl ind i nordfyrets døde vinkel, så kysser man Glimmingebådan, hvis man ikke ser den. Dette er for det første ikke sandsynligt, og iøvrigt er den et langt fladt skær, der nok vil være synligt på vandet før påsejling. Dens udgrunding går i nordøstlig retning, så det vil være selve overvands-skæret, man møder først.

Fra skæringspunktet mellem Norra Fyr og båkelysene (eller kirken mellem puklerne) bliver der kun 4 kabellængder til Yttra Käften, og kun 2,5 kbl. til Rågsäcken, mens der fra det tidligere anvendte ydre skæringspunkt mellem Fyrblændingerne til Yttra Käften er 7,5 kbl. Det andet problem ved det ydre skæringspunkt er, at Tyge fra denne vinkel ligger langt fra landkendingen,  men uhyggeligt tæt på kursen ind til Y. Käften.

Det er i virkeligheden nok godt at anvende pejlingen på sydøstpynten mere ved anløb, især når man kommer fra syd. Vrenens silhouet kan hjælpe i spillet, men endnu bedre øen udfor Väderöens sydøstende, Bakkläppen.
Lad det komme an på nogle prøver.....

NYT:
Kommer man fra nord eller øst, er det oplagt at gå direkte ind i løvens hule ved skæret Vrenen, der ligger lidt øst for øens sydøsthjørne (skæret med stangmærket, se her på foto), sejle frem til skæret ved sydøstenden af Väderöen, Bakkläppen, gå videre frem i kursen een streg under W til man er tæt på det lille skær NE for Per Bengts Skär, gå stik syd til man klart ser “Tenskäret” ret styrbord, gå lidt forbi og dreje ind mellem dette og det næste, som vil være synlige som mørke skygger på vandet.

Se her kort over øens sydende med angivelse af skærenes navne.

OBS: Kommentar september 2002:
Jeg har prøvet at anløbe "bagfra" udfra denne procedure. Det var buldrende mørkt og pludselig smældede det fælt i kølen - sikkert  på 1,5 meter grunden tæt ved "Per Bengts skär". Desuden kunne jeg ikke se "Tenskæret" i mørket, så det var en komplet fiasko.
Jeg måtte slukøret vende om og søge ud igen, hvorefter min 7-årige søn sagde: "Far, skal du nu ikke lege verdensmester mere?"
Det tordnede i det fjerne, så jeg opgav helt og søgte til Torekov - øv og atter øv.

Foreløbig må jeg altså fraråde metoden (selvom jeg da agter at prøve igen), men andres erfaringer er yderst velkomne. Der skal nu nok i det mindste være lidt måneskin for at kunne skelne skær fra vand - ellers er det hele bare sort.

OBS: Ny kommentar efter sommeren 2006:
Læsere af den øvrige del af min hjemmeside er måske blevet klar over at jeg altid kun sejler ved hjælp af det naturen giver mig - altså ikke for motor.
Da jeg i år kom sydover efter dejlige dage i skærgården, løb jeg gennem adskillige tordenbyger med efterfølgende vindstille, og blev dermed igen forsinket i anløbet af Hallands Väderö, så det var bælgmørkt da jeg skulle ind.

Jeg valgte ikke at gå ind forbi Vrenen, men gik udenom Vingaskär for at bruge den øverstfor anviste metode. Det var en klar nat med nye tordenvejr i vente - det blinkede i horisonten - og jeg fandt skæringspunktet mellem fyrets døde vinkel og Torekov kirke mellem Vingaskärs to pukler - gik ind mod øen. Lige inden havde jeg set lanternelys inde ved havnen, men for langt mod vest, syntes jeg. Jeg styrede alligevel mod dem, men da jeg var kommet lidt derindad blev lanternelyset kraftigere, og nogen blinkede med en lygte.
Jeg valgte at styre helt hen til dem, for at se hvad det var. Lige inden jeg kom frem til dem, slukkede de lanternerne - men jeg hørte deres stemmer.

Da jeg gik tættere endnu hen, kunne se at der lå tre både frit for svaj - jeg mente at kunne konstatere at dette ikke var Kappelshamn, men Kungshamn. "Är detta inte Kungshamn" råbte jeg til folkene i bådene, og svaret var "Juu" på klingende skånsk.
Jeg drejede om og gik udenom Rågsäcken og ind i indre Kappelshamn, anløb i buldrende mørke og svag vind. Lagde et anker mere ud opad mod nordøst. Lidt efter blæste det som varslet op fra nord, jeg gik til køjs - og vågnede næste morgen og konstaterede at båden lå meget roligt, men noget skråt og på grund, for ankeret var skredet i den kraftige vind.

Skråt på grunden

Her ligger CAN III så fint på klippegrunden. Senere - da vandet faldt yderligere - kom den til at ligge rigtigt højt og skråt
- indtil jeg fik trukket den fri med en line tværs over havnen.


Hvem har sagt at det er nemt at anløbe Kappelshamn om natten????


 

Tilbage til forsiden om Hallands Väderö