Anduvning af  Kapellshamn
Hallands Väderö Udarbejdet af  Stig Ekblom

Kapellshamn er en pragtfuld og sikker naturhavn, hvor man kan ligge trygt, om så det er i storm, der jo som regel kommer fra vestlige retninger. Ved kraftig sydøstlig vind kan der stå skvalpsø ind gennem åbningen i skærene, men det bliver aldrig farligt, kun irriterende. Iøvrigt kan man bare, som det beskrives længere nede, flytte sig hen til et andet landhugspunkt i havnen for at få fred. Overalt på skærene, der omkranser havnen, er der slået fortøjningshager og -ringe i klipperne, så du behøver ikke tage skærgårdsgrejet frem - bortset fra ankeret.

Det er meget nemmere at anløbe havnen, end rygterne siger, og du kan med sindsro gå ind med dybgående op til 2 meter.
Ellers kan du ankre i den store bugt lige øst for indre Kapellshamn. Også Kungshamn, lige vest for indre Kapellshamn, bliver ofte brugt som ankerplads, men ligger mere udsat for vestlige og ikke mindst sydvestlige vinde.

Fra Kullen holdes kurs på øens sydøst-odde, lige indtil Hallands Väderö’s fyr forsvinder bag øens sydvestpynt (også om natten), og man har Vinga Skär (med fyret) ret øst foran sig

Alting føles nu i det hele taget meget tæt på, men bare rolig. Mod bagbord er der som søkortet viser ingen slemme sager, men forude venter hårde undersøiske skær, hvis man fortsætter for langt - nemlig forbi overeet-linien, som er antydet i kortet længere nede.

Nu er det på tide at gire ind mod Kapellshamn, som dels er synlig på grund af bådene i den, dels på grund af den hvide kummel, der står på eet af de yderligste småskær.

Et stykke inde på land lidt øst for midten af øens sydende - lidt vest for et grønt hus - står et rødt træhus, som har hvid gavltrekant		På skæret Yttre Käften et stykke ude i vandet syd for huset står en hvid kummel		Når gavltrekanten på huset er overeet med den hvide kummel på skæret Yttre Käften (6º), har man kortets overeetlinie - og her må man ikke længere mod øst, men kan dreje ind og følge overeetlinien mod havnen

Det hvide område er naturligvis vandet, med dybder over 2 meter De lysegrå områder viser dybder under 2 meter De mørkegrå områder viser landjord/klippe over vandet Der kommer et "nærbillede" af selve naturhavnen længere nede på siden Måleenheden kbl (kabellængde) er ca 185 meter (1/10 sømil)

De fleste anduver havnen ved at holde sig snært til overeet-linien, og det er da også helt sikkert, men hvis man krydser ind, eller man bare vil skyde genvej, kan man roligt sigte mod skæret med kummelen fra sydvest, dog med respektfuld afstand til undervandsskæret Rågsäcken sydvest for Koen (se også nedenstående nærskitse).

Der er altså  helt rent og dybt indtil ret tæt på skærene vest for overeet-linien, så der er masser af plads til at krydse på både ind og ud. Styr mod skæret med den hvide kummel.

Da der skal fortøjes med hækanker inde i havnen, er det godt at gøre dette klart før anløbet, idet der ikke er megen plads at tumle rundt på inde i naturhavnen. Fastgør en lang kasteline i forreste pullert.

Når man er ganske tæt på skæret med den hvide kummel på, girer man styrbord om skæret og kan så straks derpå dreje ind til bagbord mellem dette og det næste skær (sundet er åbent i en sydvestlig kurs). Der viser sig et næsten lige løb mellem de to skær. Det kan lade sig gøre at krydse inde mellem dem, men hold dig i den midterste trediedel, idet der er sandgrund op mod skærene, men ingen fare. Herinde kan intet ondt ske.

Det hvide område er naturligvis vandet, med dybder over 2 meter De lysegrå områder viser dybder under 2 meter. De mørkegrå områder viser landjord/klippe over vandet Måleenheden kbl (kabellængde) er ca 185 meter (1/10 sømil)

Havnebassinet åbner sig nu forude, og fortøjningspositionerne befinder sig skråt fremme til styrbord, men styr ikke straks derhen imod !!! Der befinder sig nemlig en meget hård og usynlig knold med ½ meter vand over til styrbord. I 2008 er der kommet et fornemt lille W-mærke med et gult/rødt flag på udfor den undersøiske knold (og som du skal holde til styrbord), men skulle det ikke være der, så fortsæt fremad til godt 1/3 inde i bassinet - før du drejer til styrbord og finder en god plads op mod øen med huset på (stævnen mod nordvest). Du skal ikke styre lige mod det lille sømærke, så snart du er kommet fri af Inra Käften, fortsæt lige frem og gå i en blød bue mod mærket - ellers tager du grunden! Det er fuldt ud muligt at anløbe for sejl. Det kan anbefales at nøjes med at gå ind for storsejl, eller ved østlige vinde alene for forsejl. Der er udmærket svajeplads i bassinets sydlige ende (udfor åbningen til bagbord) til at hive sejl ned inden man drejer ind til fortøjningspladserne.

 

Se her en gammel anduvningsskitse for Kapellshamn fra 30’erne

Du kan også kigge på denne gamle skitse fra Bådnyt, august 1984  - den var godtnok fejlbehæftet, men jeg har korrigeret den, så den også passer med virkeligheden (der var indtegnet et ikke eksisterende skær vest for indsejlingslinien - det gav flossede nerver ved første anløb efter denne skitse...) Den røde, punkterede linie forneden viser naturligvis overeet-linien til Kapellhamn, hvor du holder kursen 6 grader mod kummelen og det røde hus

Du kan også kigge på dette modificerede satellitkort:       obs: der er flere oplysninger nedenfor!

Man kan flere steder få stævnen helt ind til land, især dér hvor klippen går lidt stejlt op af vandet. Inderst (mod nordøst) er der en lille betonbro, hvortil man også kan fortøje. Gå ikke dybere ind i havnen end denne, for dér grunder det hårdt op.

Jeg har, når jeg har foretaget anløb alene, og de gode pladser er optaget, taget mit frokostanker med frem i stævnen og kastet det langt ind på land, så båden ikke driver ud igen, mens jeg kravler i land. Stenbunden under vandet er ikke sjov at springe ned på eller at bevæge sig hurtigt på, da den er kantet og slimet. De fleste gange har det dog været muligt for mig at springe i land, eller naturligvis bare at holde mig fast i een af de muligvis allerede ankomne både, og så forhale hen til den ønskede plads.

Det kan anbefales efter ankringen at hænge ankervægt ud på ankerlinen, dels så ankeret holder bedre, og dels så ankerlinen ikke bliver klippet over af diverse motorgængere i deres desperate havnemanøvrer.

Bunden i havnen er hårdt sand og tang, så der er ikke for godt ankerhold, her er danforth-ankeret bedst.

I sydlige, især sydøstlige vinde lægger jeg to ankre ud, da der så står irriterende småskvalpsø ind gennem hullerne mod syd, hvilket truer ankerholdet og giver dårlig nattesøvn.

<>Det skal nu blæse kraftigt fra sydøst, før det bliver umuligt at ligge helt inde i Kapellhamn, men så kan man forhale til indsejlingsrenden mellem Indre og Yttra Käften - hvor man dog skal passe på ikke at ligge og spærre for gennemsejling med sin ankerline. Man kan evt vælge at lægge en agterline over til Indre Käften med et tungt lod eller anker på midten, så linen går til bunds på midten - og andre dermed kan passere forbi.  

Hvis vinden står i sydvest, så det er svært at krydse mellem de to skær - og du er meget modig - kan du anduve havnen gennem det alternative indløb fra syd. Men gør det kun i godt vejr, eller hvis du er meget sikker på at gøre rigtigt.

 

 Tilbage til forsiden for Hallands Väderö