| Tur til Oslo, efterårsferien 11/10-20/10 - 1991 |
|
|
![]() |
Kommenteret logbog :
Fredag d. 11/10:
13:00 - Ved ankomsten til Sundby Havn med min
udstyrsbelæssede
cykel viste det sig, at de 2 andre, der skulle have været med,
ikke
kom alligevel. Enighed om, at så fik vi to det da så meget
hyggeligere, turplanen stod ved magt. Foretog de nødvendige
indkøb.
17:00 - afgang Sundby, vind ca. 7 m/s E, genua og
storsejl,
rask fart, rasende medstrøm.
5-døgnsprognosen fra DMI rent svir, bedyrede
udramatisk
vejr, og medvind såvel op som hjem. Min udtrykte
betænkelighed
ved Finns fhv. nyligt indkøbte decca, som jeg tidligere har
fået
forpestet god sejlads og ordentlig navigation af, medførte at
Finn
bedyrede, at jeg slet ikke kom til at bemærke den. (Begge
bedyrelser
blev gjort sørgeligt til skamme.)
Vi sejlede altså meget hurtigt nordpå,
og
med højst 30 sek. mellemrum rapporterede Finn nede fra sin
navigationspost
foran decca-displayet fart over grunden 9,1 kn., 8,7 kn, at der med
denne
fart nu kun var 38 timer til Oslo o.s.v. (og således veg hans
opmærksomhed
i de følgende 9 dage ikke fra deccaens konstante beregninger og
facts, han tog det som en fornærmelse, når jeg forlangte
adgang
til søkortene - og ville bekræfte vor position på
landkendinger,
fyrkarakterer og sømærker).
Det var lunt, halvdiset og
solen
gik ned.
Lørdag d. 12/10:
07:00 - passerede Fladen udfor Læsø. Vind
frisk NE. Kurs 340 grader (lige fra Kullen til Færder).
Søndag d. 13/10:
01:00 - nat passeret Færder Fyr i Oslofjordens
munding.
220 sm sejlet. Vind jævn NNE, mange timers kryds forude. (Kort
forinden
var Finns guru, deccaen, til hans umådelige bekymring besvimet
gr.
en flad akkumulator. Efter skift af akkumulatoren virkede den
desværre
igen). Oslofjorden er nu også skummel i det kulsorte
mørke,
og de norske fyr er elendige, kortene, vi havde ligeså.
Morgen: krydsede udfor Slagenstangen med mig ved
roret
i ganske svag vind videre op gennem jordens krinkelkroge, fingeren i
kortet
og pejlekompasset klar - på god gammeldags maner.
Aften: løj vind, N (stik imod), krydsede op
mod
Drøbak, der ligger midt i det smalleste stykke, som kun er
1/4 - 1 sm bredt over et stræk på 14 sm.
I selve Drøbak ligger den fæstning, der
med sine kanoner (som virkede, i modsætning til de danske
på
Trekroner) og derefter med torpedoer beskød det tyske slagskib
"Blücher",
da det med hilsningsflag hejst forsøgte at sejle op til Oslo med
2000 soldater og embedsmænd skjult ombord, dengang Norge blev
besat.
Nu ligger det nede på 200 m vand med 1000 lig i
sig - mærkeligt at forestille sig det dernede, dybt under os.
Mandag d. 14/10:
ca. 00.00 - passeret Nesodden lige overfor Oslo Havn,
svært at finde en vej ind med det dårlige søkort,
gennem
de forvirrende mængder af fyr i indløbet.
Krydsede fingre, holdt os godt fast - og styrede lige
mod det flot oplyste rådhus.
01:00 - på plads i byens centrum, foran
butikscentret
Aker Brygge i en af disse afskyelige
flydebrosmarinaer, der efterhånden klistres op
af enhver gammel storbyhavnekaj. 56 timer gået, siden vi forlod
Sundby
Havn, og 283 sømil sejlet.
03:00 - krøb vi til køjs og sov - som man
nu kan, når færger med højst 20 minutters mellemrum
farer forbi og sætter såvel båd som flydebroer i
voldsom
bevægelse.
Dag: Finn besøgte et hospital, og imens
gik jeg
på sightseeing i byen, der ikke udmærker sig arkitektonisk
- efter min mening. Men søfartsmuseet med Fram, Ra og Kontiki -
og et væld af gamle norske bådtyper og maritimt udstyr in
natura
gav mig stor oplevelse.
Aften: var inviteret til middag hos Finns venner - det
blev et helt selskab - med stegte fjeldryper og prægtige norske
for-
og efterretter og masser af (fransk) vin. Alverdens problemer blev
vendt,
men verdensbilledet blev noget diset efterhånden.
Oslo's rådhus med Aker Brygga til venstre. |
![]() |
|
|
|
| Tirsdag
d. 15/10: Kom til havnen med 1. morgenbus og gik noget svimle til køjs. Vejrmeldingen kl. 08:50 var ikke god,
stormvarsel, S-SW
for onsdag, torsdag og fredag. Det gik op for os, at der var lang vej
hjem. 15:00 - forlod vi marinaen i umådeligt svag 5-lig vind - vejret klart og mildt. Først kl. 19:00 var vi reelt ude af havnen. |
![]() |
Onsdag d. 16/10:
Nat: jeg vågnede ved som i vildelse at
høre
transistoren med opera for fuldt knald og Finn, der skrålede til
- mens vi i svag vind krydsede gennem Drøbak by !
Morgen: i gryet var vi ved bredningen, vinden
døde
næsten helt hen igen. Stilhed før stormen ? Netop.
Middag: udfor Slagenstangen 5 sm. S for Horten
reducerede
vi i løbet af 3 kvarter sejl fra genua til fok, fra storsejl til
stormstorsejl, fra fok til stormfok.
Oslofjorden blev gråhvid, søerne rejst
kort
og lodret, vind S-SØ i stød, svingende mellem 10 og 25
m/s,
så vi skiftevis lå stille og skiftevis krængede helt
over for de bittesmå sejl. Finn udtalte, at hvis det skulle
begynde
at blæse, kunne vi da rebe stormstorsejlet.
Regnen piskede ned,
kraftig
modstrøm gik igang, og vi avancerede kun med 2 kn. på
kursen.
Vi søgte ud i Krokstadsfjorden, der løber parallelt med
selve Oslofjorden, i
håb
om at mindske strøm og sø, men det hjalp ikke meget.
Fredag d. 18/10:
07:00 - afgang Engelsvika, vinden slog netop kl. 05:00
om
til N, let, vi drev for små forsigtige sejl sydpå. Vi var i
stormcentret, det var tydeligt, og mens DM1 rapporterede 26 m/s ved
Drogden
(jeg sendte en bekymret tanke til min elskede båd hjemme i
Kastrup)
gled vi sagte afsted i solskin og nød den norske
skærgård
i fulde drag.
Vi turistede gennem de svenske Kosterøer, og
for
at undgå den svage modstrøm gik vi ind under
Resö for at gå ud ved Havsstenssund, og
så
gå udenskærs for natten.
Aften: vinden øgede langsomt, stadig N-lig -
væk
med genuaen, op med fokken - og så, hurtigt, også væk
med storsejlet. Uha, vi fløj gennem mørket i 10-20 m/s
med
mægtige, brusende bølger efter os, for fokken alene.
Loggen
påstod 7-10 kn.
Opnåede kun at få ca. et par kopper vand
ind agtenfra trods forfulgt af mange fæle brækkere.
![]() |
![]() |
|
|
|
|
Lørdag d. 19/10:
Nat: kunne i den klare luft i timevis se Skagens Fyrs
lysstråle på skyerne - over 40 sm borte. Ved Marstrand
hidsede
det sig lidt ned, vi fandt fyret St. Pölsan, der ledte til St.
Oset,
der ledte ind under Hyppeln, hvis havn vi krydsede op til.
05:00 - ankomst Hyppeln efter 22 timers sejlads og
115 sm.
11:00 - stod op og drak kok-kaffe (koge-kaffe) hos
Harry
(79 år og pensioneret fisker, og i bedste vigør).
17:00 - afgang Hyppeln for at gå dernedad i frisk, N-lig vind. Lige før vi slap fortøjningerne, kom en anden bekendt, Elis, der er indvandrer fra Danmark, og som ernærer sig ved ejendomshandel. Han overrakte os en stor, lækker, varm kanelkrans, som vi straks åd os halvt fordærvede i.
![]() |
![]() |
|
|
|
|
Søndag d. 20/10:
Nat: måtte ved vagtskiftet ved Nidingen
konstatere,
at vi nu afgørende svigtede jomfruhummerhalerne på
Læsø,
idet disse var 25 sm. ret styrbord, og vi skulle på arbejde
imorgen.
Morgengry: passeret Hallands Väderö, som
vi for
at undgå en plat læns i den høje sø, og lidt
af turistiske årsager, løb indenom. Morgensolen belyste
dens
tætte, efterårskulørte træbevoksning.
Det var så smukt, at det næsten gjorde ondt.
Siden Glommen var Kullens fyr tydelig på
himlen -
nu stod bjerget skarptegnet mod morgenhimlen. Vi bommede og satte kurs
mod Kullens spids.
Middagstid: i vort hjemlige gadekær satte vi
spileren,
men vinden øgede lidt rigeligt, så vi tog den ned igen.
Finn
lavede den sidste i rækken af sine kurfystelige panderetter.
15:00 - anløb Sundby Havn, efter 22 timer og
135
sm. I kirkerne inde på land (+'erne
i søkortet) har nogle
nok siddet og sunget "Dejlig er jorden", mens vi brusede forbi, men her
i Sundby Havn ønskede jeg mig nu allerede ud på vandet
igen.
Efter hjemkomsten kunne vi konstatere, at vi nu
havde
været afsted i knap 9 døgn (214 timer), heraf 126 timers
sejlads,
Ca. 578 sm. netto. Vi kunne ikke sige os helt fri for at være
lidt
trætte. Når man sejler på den tid, der kaldes udenfor
sæsonen, kan man opleve kun at møde een lystsejler
på
strækningen Kullen-Horten, ikke at betale nogle havnepenge
overhovedet,
men til gengæld også kun at møde aflåste
havnetoiletter
og -bade.
Erfaringer af turen må være, at man skal
huske
en ekstravæge til petroleumsovnen, at 2 mands besætning til
en sådan tur kan lade sig gøre (men er lige i
underkanten),
og at det giver en tom fornemmelse at snyde sine smagsløg for
jomfruhummerhaler.
Det må vi prøve at rette op på
næste
gang - feks. i juleferien.
Stig Ekblom