Tur til Oslo, efterårsferien 11/10-20/10 - 1991
Tilbage til Stig Ekblom


Båden: 
"Vahine", 28’ platgatter, mahogny & eg på eg, motorfri 
Vigtigste udstyr:  Petroleumsovn til opvarmning af kahyt
Turplanen:  Ud:  Oslo non-stop
  Hjem: mellemstop til kaffe hos Harry på Hyppeln og spisning af jomfruhummerhaler hos venner i Østerby på Læsø
Planlagt besætning: 4 mand
  Realitet: Finn Ejnar Madsen og mig selv
 

Kommenteret logbog :

Fredag d. 11/10:
13:00 - Ved ankomsten til Sundby Havn med min udstyrsbelæssede cykel viste det sig, at de 2 andre, der skulle have været med, ikke kom alligevel. Enighed om, at så fik vi to det da så meget hyggeligere, turplanen stod ved magt. Foretog de nødvendige indkøb.

17:00 - afgang Sundby, vind ca. 7 m/s E, genua og storsejl, rask fart, rasende medstrøm.

5-døgnsprognosen fra DMI rent svir, bedyrede udramatisk vejr, og medvind såvel op som hjem. Min udtrykte betænkelighed ved Finns fhv. nyligt indkøbte decca, som jeg tidligere har fået forpestet god sejlads og ordentlig navigation af, medførte at Finn bedyrede, at jeg slet ikke kom til at bemærke den. (Begge bedyrelser blev gjort sørgeligt til skamme.)

Vi sejlede altså meget hurtigt nordpå, og med højst 30 sek. mellemrum rapporterede Finn nede fra sin navigationspost foran decca-displayet fart over grunden 9,1 kn., 8,7 kn, at der med denne fart nu kun var 38 timer til Oslo o.s.v. (og således veg hans opmærksomhed i de følgende 9 dage ikke fra deccaens konstante beregninger og facts, han tog det som en fornærmelse, når jeg forlangte adgang til søkortene - og ville bekræfte vor position på landkendinger, fyrkarakterer og sømærker).
Det var lunt, halvdiset og solen gik ned.

Lørdag d. 12/10:
07:00 - passerede Fladen udfor Læsø. Vind frisk NE. Kurs 340 grader  (lige fra Kullen til Færder).

Søndag d. 13/10:
01:00 - nat passeret Færder Fyr i Oslofjordens munding. 220 sm sejlet. Vind jævn NNE, mange timers kryds forude. (Kort forinden var Finns guru, deccaen, til hans umådelige bekymring besvimet gr. en flad akkumulator. Efter skift af akkumulatoren virkede den desværre igen). Oslofjorden er nu også skummel i det kulsorte mørke, og de norske fyr er elendige, kortene, vi havde ligeså.

Morgen: krydsede udfor Slagenstangen med mig ved roret i ganske svag vind videre op gennem jordens krinkelkroge, fingeren i kortet og pejlekompasset klar - på god gammeldags maner.

Aften: løj vind, N (stik imod), krydsede op mod Drøbak, der ligger midt i det smalleste stykke, som  kun er 1/4 - 1 sm bredt over et stræk på 14 sm.

I selve Drøbak ligger den fæstning, der med sine kanoner (som virkede, i modsætning til de danske på Trekroner) og derefter med torpedoer beskød det tyske slagskib "Blücher", da det med hilsningsflag hejst forsøgte at sejle op til Oslo med 2000 soldater og embedsmænd skjult ombord, dengang Norge blev besat.
Nu ligger det nede på 200 m vand med 1000 lig i sig - mærkeligt at forestille sig det dernede, dybt under os.

Mandag  d. 14/10:
ca. 00.00 - passeret Nesodden lige overfor Oslo Havn, svært at finde en vej ind med det dårlige søkort, gennem de forvirrende mængder af fyr i indløbet.
Krydsede fingre, holdt os godt fast - og styrede lige mod det flot oplyste rådhus.

01:00 - på plads i byens centrum, foran butikscentret Aker Brygge i en af disse afskyelige
flydebrosmarinaer, der efterhånden klistres op af enhver gammel storbyhavnekaj. 56 timer gået, siden vi forlod Sundby Havn, og 283 sømil sejlet.
 
03:00 - krøb vi til køjs og sov - som man nu kan, når færger med højst 20 minutters mellemrum farer forbi og sætter såvel båd som flydebroer i voldsom bevægelse.

Dag:  Finn besøgte et hospital, og imens gik jeg på sightseeing i byen, der ikke udmærker sig arkitektonisk - efter min mening. Men søfartsmuseet med Fram, Ra og Kontiki - og et væld af gamle norske bådtyper og maritimt udstyr in natura gav mig stor oplevelse.

Aften: var inviteret til middag hos Finns venner - det blev et helt selskab - med stegte fjeldryper og prægtige norske for- og efterretter og masser af (fransk) vin. Alverdens problemer blev vendt, men verdensbilledet blev noget diset efterhånden.
     

Oslo's rådhus med Aker Brygga til venstre.

 

 
Finn's båd ved Akers Brygga
     
Tirsdag d. 15/10:
Kom til havnen med 1. morgenbus og gik noget svimle til køjs. 

Vejrmeldingen kl. 08:50 var ikke god, stormvarsel, S-SW for onsdag, torsdag og fredag. Det gik op for os, at der var lang vej hjem.
 

15:00 - forlod vi marinaen i umådeligt svag 5-lig vind - vejret klart og mildt. Først kl. 19:00 var vi reelt ude af havnen.

 

Onsdag d. 16/10:
Nat: jeg vågnede ved som i vildelse at høre transistoren med opera for fuldt knald og Finn, der skrålede til - mens vi i svag vind krydsede gennem Drøbak by !

Morgen: i gryet var vi ved bredningen, vinden døde næsten helt hen igen. Stilhed før stormen ? Netop.

Middag: udfor Slagenstangen 5 sm. S for Horten reducerede vi i løbet af 3 kvarter sejl fra genua til fok, fra storsejl til stormstorsejl, fra fok til stormfok.

Oslofjorden blev gråhvid, søerne rejst kort og lodret, vind S-SØ i stød, svingende mellem 10 og 25 m/s, så vi skiftevis lå stille og skiftevis krængede helt over for de bittesmå sejl. Finn udtalte, at hvis det skulle begynde at blæse, kunne vi da rebe stormstorsejlet.
Regnen piskede ned, kraftig modstrøm gik igang, og vi avancerede kun med 2 kn. på kursen.
Vi søgte ud i Krokstadsfjorden, der løber parallelt med selve Oslofjorden, i håb om at mindske strøm og sø, men det hjalp ikke meget.

<>17:00 - passerede en lillebitte havn - troede vi - gik derind. Det må have blæst, for stormfokken alene trak os med 7 knob gennem havnen, der iøvrigt slet ikke var så lille. 26 timers sejlads, 45 sm. 

Torsdag d. 17/10:
Forblev i Engelsvika (det hed havnen), vejret holdt sjov uden- og ovenfor. Petroleumsovnen løb tør om natten og brændte vægen ned, så den resten af turen kun kunne køre på laveste blus.

Fredag d. 18/10:
07:00 - afgang Engelsvika, vinden slog netop kl. 05:00 om til N, let, vi drev for små forsigtige sejl sydpå. Vi var i stormcentret, det var tydeligt, og mens DM1 rapporterede 26 m/s ved Drogden (jeg sendte en bekymret tanke til min elskede båd hjemme i Kastrup) gled vi sagte afsted i solskin og nød den norske skærgård i fulde drag.

Vi turistede gennem de svenske Kosterøer, og for at undgå den svage modstrøm gik vi ind under
Resö for at gå ud ved Havsstenssund, og så gå udenskærs for natten.

Aften: vinden øgede langsomt, stadig N-lig - væk med genuaen, op med fokken - og så, hurtigt, også væk med storsejlet. Uha, vi fløj gennem mørket i 10-20 m/s med mægtige, brusende bølger efter os, for fokken alene. Loggen påstod 7-10 kn.
Opnåede kun at få ca. et par kopper vand ind agtenfra trods forfulgt af mange fæle brækkere.
     
 
 
Afgang fra Engelsvika. Finn ser bekymret på skyerne...
   
...og de blev godt nok også uhyggelige - midt i stormcentret

Lørdag d. 19/10:
Nat: kunne i den klare luft i timevis se Skagens Fyrs lysstråle på skyerne - over 40 sm borte. Ved Marstrand hidsede det sig lidt ned, vi fandt fyret St. Pölsan, der ledte til St. Oset, der ledte ind under Hyppeln, hvis havn vi krydsede op til.

05:00 - ankomst Hyppeln efter 22 timers sejlads og 115 sm.

11:00 - stod op og drak kok-kaffe (koge-kaffe) hos Harry (79 år og pensioneret fisker, og i bedste vigør).

17:00 - afgang Hyppeln for at gå dernedad i frisk, N-lig vind. Lige før vi slap fortøjningerne, kom en anden bekendt, Elis, der er indvandrer fra Danmark, og som ernærer sig ved ejendomshandel. Han overrakte os en stor, lækker, varm kanelkrans, som vi straks åd os halvt fordærvede i.
     
 
Sikkert fortøjet i Hyppeln Havn
 
- og et kig den anden vej ind mod øen

Aften: vi flaksede uden yderligere dramatik som en natsværmer draget mod de hvidtlysende vinkler i de utallige fyr, der viser vej gennem denne befærdede del af skærgården.


Sen aften: kom ud til det åbne vand S for Göteborg. 110 sm sejlads forude. Måtte rebe udfor Kungsbackafjorden, men rebede hurtigt ud igen, suste videre.

Søndag d. 20/10:
Nat: måtte ved vagtskiftet ved Nidingen konstatere, at vi nu afgørende svigtede jomfruhummerhalerne på Læsø, idet disse var 25 sm. ret styrbord, og vi skulle på arbejde imorgen.

Morgengry: passeret Hallands Väderö, som vi for at undgå en plat læns i den høje sø, og lidt af turistiske årsager, løb indenom. Morgensolen belyste dens tætte, efterårskulørte træbevoksning. Det var så smukt, at det næsten gjorde ondt.

Siden Glommen var Kullens fyr tydelig på himlen - nu stod bjerget skarptegnet mod morgenhimlen. Vi bommede og satte kurs mod Kullens spids.

Middagstid: i vort hjemlige gadekær satte vi spileren, men vinden øgede lidt rigeligt, så vi tog den ned igen.
Finn lavede den sidste i rækken af sine kurfystelige panderetter.

15:00 - anløb Sundby Havn, efter 22 timer og 135 sm. I kirkerne inde på land (+'erne i søkortet) har nogle nok siddet og sunget "Dejlig er jorden", mens vi brusede forbi, men her i Sundby Havn ønskede jeg mig nu allerede ud på vandet igen.



Efter hjemkomsten kunne vi konstatere, at vi nu havde været afsted i knap 9 døgn (214 timer), heraf 126 timers sejlads, Ca. 578 sm. netto. Vi kunne ikke sige os helt fri for at være lidt trætte. Når man sejler på den tid, der kaldes udenfor sæsonen, kan man opleve kun at møde een lystsejler på strækningen Kullen-Horten, ikke at betale nogle havnepenge overhovedet, men til gengæld også kun at møde aflåste havnetoiletter og -bade.

Erfaringer af turen må være, at man skal huske en ekstravæge til petroleumsovnen, at 2 mands besætning til en sådan tur kan lade sig gøre (men er lige i underkanten), og at det giver en tom fornemmelse at snyde sine smagsløg for jomfruhummerhaler.
Det må vi prøve at rette op på næste gang - feks. i juleferien.
 

Stig Ekblom