Performance-design
Ophavsret og rettighedsforvaltning mv.
Kursus - Modul 2/3 - Efterår 2007
Kursuslærere
Niels Erik Wille
Gæstelærere:
Stig von Hielmcrone (KODA)
Lærke Reddersen, sceneinstruktør
Esben Danielsen, Gimle
Formål
Kurset skal tilgodese følgende krav i fagets studieordning: "De studerende skal i kandidatuddannelsen tilegne sig grundlæggende viden om juridiske problemer i forbindelse med design af performances og events, herunder ophavsret og rettighedsforvaltning." (§ 9, stk. 3 i Studieordningen af 27.febr.2004/8. juni 2006, videreført i Studieordningen af 31. aug. 2006, § 15, stk. 3.)
Kursusplan
Der tages forbehold for ændringer af kursusplanen. (Sidst ændret 16.10.2007.)
Kurset ligger tirsdage 13-16 i Lille Teorirum, 44-2.
| Nr. |
Tidspunkt |
Emner |
Materiale |
| 1. |
11. sept. |
Introduktion til ophavsret m.v. Omtale af anden relevant immaterialret: Designret, patentret, varemærkeret. Relationer til aftaleret og konkurrenceret. Anden relevant lovgivning. Ophavsrettens grundprincipper. Case 1. |
Links
Case 1
Plancher 1 |
| 2. |
18. sept. |
Grundprincipper fortsat. Værkbegrebet i ophavsretten. Afledte værker, f.eks. oversættelser, bearbejdelser, dramatiseringer mv. Værk og fremførelse (performance). Alm. ophavsret versus naborettigheder. |
Plancher 2 |
| 3. |
25. sept. |
Naborettigheder (fortsat). Værktyper - igen. Tekster og billeder. Kunstbegrebet i ophavsretten. |
Plancher 3 |
| |
2. okt. |
Aflyst pga. sygdom! |
|
| 4. |
9. okt. |
Musikrettigheder. Offentlig fremførelse af musik. KODA, NCB og Gramex. Internationalt samarbejde. Gæstelærer: Stig von Hielmcrone (KODA). |
KODA (ppt) |
| 5. |
16. okt. |
"Offentlig" versus "privat". Rettighedsøkonomi. Case 2. |
Plancher 4
Case 2 (Mbube) |
| 6. |
23. okt. |
Sceneværker. Teaterproduktioner. Internationale teaterrettigheder. Gæstelærer: Lærke Reddersen. |
Case 3 |
| 7. |
30. okt. |
Opgavegennemgang (Case 3). Aftaleret og typiske kontraktformer |
|
| 8. |
6. nov. |
Virksomhedskonstruktioner på live-scenen. Gæstelærer: Esben Danielsen, Gimle |
Noter til 7) 0g 8) |
| 9. |
13. nov. |
Politi. Beredskabstjenesten (brandvæsen mv.) Levnedsmiddelkontrol. Andre lokale myndigheder. Fremskaffelse af diverse tilladelser. |
Plancher 5 |
| 10. |
20. nov. |
Opsamling. Case 4. |
Case 4. |
| 11. |
27. nov. 13.00-16.00 |
Intern skriftlig prøve. Opgaven gøres tilgængelig kl. 13.00 og afleveres (gerne elektronisk) senest 16.00. Alle hjælpemidler er tilladt. |
Opgave (pdf)
Spørgsmål (rtf) |
Nærmere om indholdet
Målene med kurset er:
- At give deltagerne indsigt i og forståelse for den danske ophavsrets- lovning, herunder den egentlige ophavsret og de beslægtede rettighedsformer. Hertil kommer kendskab til en række væsentlige forskelle mellem nordisk, europæisk og amerikansk ophavsret.
- At lære deltagerne den grundlæggende terminologi og de hertil hørende begreber, primært på dansk, men også - i mere begrænset omfang - på engelsk.
- At give deltagerne indblik i den rolle ophavsretlige problemstillinger spiller i forbindelse med planlægning og gennemførelse af live performances, herunder ansvar og forpligtelser for de forskellige aktører ved håndtering af ophavsretligt beskyttet materiale.
- At give deltagerne kendskab til de centrale forvaltningsorganisationer, COPY-DAN, KODA, NCB og Gramex, og deres rolle i forbindelse med planlægning og gennemførelse af især live performances.
- At orientere deltagerne om andre retsregler (patentret, designret, konkurrenceret, aftaleret) som ofte kommer i spil i forbindelse med arbejde med ophavsretligt beskyttet materiale.
- At give deltagerne forudsætninger for at arbejde videre ved ophavsretlige problemstillinger på egen hånd, f.eks. i forbindelse med projekter i uddannelsen, praktikophold og relevant erhvervsarbejde.
- At introducere deltagerne til andre retsregler som har betydning for arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af live performances og kulturelle events.
- At orientere om andre myndigheders rolle i forbindelse med planlægning og gennemførelse af live performances og kulturelle events, og om procedurer for indhentelse af de nødvendige tilladelser.
Evaluering
Kursus evalueres ved en intern skriftlig prøve som varer 3 timer.
Prøven består af en række spørgsmål som tager udgangspunkt i en eller flere cases. Alle spørgsmål bevares så vidt muligt.
Alle hjælpemidler er tilladte, inkl. brug af Internettet. I prøvelokalet er der adgang til den nyeste kommenterede udgave af Lov om Ophavsret.
Ved vurderingen af prøven lægges der dels vægt på hvor mange spørgsmål der er besvaret, dels hvor fyldestgørende de enkelte svar er.
Opgaven søger at teste
- dels den studerendes generelle forståelse af den danske lovgivning og dens praktiske administration - med særlig vægt på de aspekter som berører live performances og kulturelle events
- dels den studerendes paratviden og evne til hurtigt at skaffe relevant viden ved hjælp af de tilgængelige hjælpemidler.
Prøven bedømmes som Bestået / Ikke Bestået.
Kurset tæller 5 ECTS.
Litteratur
- Wille, Niels Erik: Ophavsret og beslægtede rettigheder. 1. Hedehusene: NEW Information. 2006. (Købes i RUC-boghandelen)
- Pdf-kopier af plancher brugt i undervisningen. Lægges op på nettet umiddelbart efter hver kursusgang.
- Materiale på relevante web-steder: Se kursets link-side
- Morten Rosenmeier: Ophavsret for begyndere. En bog for ikke-jurister. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2007. 264 s. [Kr. 325,- i boghandelen. Kan hentes i en gratis pdf-version fra www.ubva.dk.] [Anbefalet supplerende læsning.]
- Anette Birkmann & Thomas Maagaard Dyekjær: Håndbog i ophavsret. København: Nyt Juridisk Forlag. 2006. 178 s. [Anbefalet supplerende læsning.]
- Deltagerne forudsættes at have kendskab til den litteratur som har været anvendt i kurserne i Modul 1 (Bachelormodulet) i foråret 2007.
Oprettet 29.08.2007. Sidst revideret 27.11.2007 new@ruc.dk