PROJEKTFORSLAG
Den kognitive psykologi udviklede med E. Rosch i spidsen den såkaldte prototype
teori i starten af 1970-erne. Senere blev denne videreudviklet af blandt andet
Lakoff og Johnson. Overordnet handler teorien handler om, hvordan vi som mennesker
tænker i prototyper og metaforer. På baggrund af den filosofi om sprog, kognition
og erkendelse, som vi møder her, kunne man lave to forskellige projekter.
1. Stereotyper. Omfattet af den teorien er en teori om stereotyper. Vi kan ikke undgå at tænke
i stereotyper, men vi skal også være opmærksom på, hvilke vi faktisk gør brug
af. Man kan lave den lille 'men'-test: 'Hun har tre børn, men er kontorchef'. Det
lille 'men' angiver, at vi er overraskede over, at hun 'faktisk' er kontorchef,
selv om hun har tre børn. Projektet kunne undersøge teorien om stereotyper og
analysere nogle passende eksempler. Eksempelvis kønsroller, som de grundlægges hos
små børn, når de får deres prinsessekjoler, eller lyssværd. Vi møder
f.eks. stereotyperne hos "Kaj og Andrea" - han er den modige, som ikke er bleg for
at stille sig op og prøve ting af - selv om han ikke er sikker på, han har
ret. Andrea derimod er den forsigtige pige, som bestemt ikke kan klatre i træer og
som er sikker på, at hun ikke kan finde ud af at snakke bagvendt. Der er Kaj, som
er vild med at rejse, hvorimod hun hellere vil blive derhjemme. Den kognitive
psykologi har et bud på, hvad der faktisk er på spil i vores hukommelse, når denne
slags stereotype opfattelser af kønsroller dannes og kommer i spil.
2. Politisk kommunikation. Lakoff har skrevet en del om den politiske
kommunikation og den politiske debat. Dette kan langt hen ad vejen ses som en kamp
om at introducere de 'rigtige' metaforer. Dette har Lakoff skrevet flere bøger om,
som man kunne læse. Dernæst kunne man tage udgangspunkt i nogle konkret eksempler
fra den hjemlige debat. Eksempelvis flygtninge- og indvander-debatten er rig på
'gode' metaforer.
Bøger:
2004. Don't Think of an Elephant: Know Your Values and Frame the Debate. Chelsea Green Publishing. ISBN 978-1931498715
2005, "A Cognitive Scientist Looks at Daubert", American Journal of Public Health. 95, no. 1: S114.
2006. Whose Freedom? : The Battle over America's Most Important Idea. Farrar, Straus and Giroux. ISBN 978-0-374-15828-6
2008. The Political Mind : Why You Can't Understand 21st-Century American Politics with an 18th-Century Brain
Metaphors We Live By (co-authored with George Lakoff), University of Chicago,
1980.
Women, Fire, and Dangerous Things: What Categories Reveal About the Mind
University of Chicago Pre 1987.
The Body in the Mind: The Bodily Basis of Meaning, Imagination, and Reason, University of Chicago, 1987.
adsfklæasdf dksfa
Chicago, 1980.
PROJEKTFORSLAG HUMBAS 2008
Fri vilje og determinisme
Vi har alle en klar og tydelig fornemmelse af, at vi mange gange i løbet af en dag
træffer nogle valg, der har indflydelse på vores dagligdag og på vores liv i det
hele taget. Et fælles kendetegn for disse valg er, at vi mener, vi stod overfor
reelle valg: Vi kunne have handlet anderledes, men vi valgte nu engang at gøre
det, vi gjorde. Derved havde vi en oplevelse af en fri vilje. At det forholder sig
sådan – altså at vi har en fri vilje – virker umiddelbart
selvindlysende. Imidlertid opstår der et problem, når vi begynder at gå mere
videnskabeligt til værks i vores tackling af spørgsmålet omkring fri vilje. I
naturvidenskaben og i særdeleshed i fysikken opererer man med en streng forståelse
af kausalitet: Alle virkninger har en årsag, og denne årsag har en
naturvidenskabelig beskrivelse. Verden opfører sig i overensstemmelse med
naturlove, og disse er netop love: Alle hændelser foregår i forløb og er placeret
i kæder af andre hændelser. Disse kæder er netop bestemt eller i hvert fald
beskrevet af disse naturlove, og der er derfor i denne naturvidenskabelige
forståelse af verden ikke plads til tilfældigheder eller plads til, at mennesker
frit vælger mellem forskellig muligheder.
Spørgsmålet om en fri vilje er et gammelkendt spørgsmål, som blev diskuteret af
Erasmus af Rotterdam og Luther i begyndelsen af 1500-tallet. Erasmus mente, at
mennesket havde en fri vilje, og at dette faktisk var en forudsætning for, at
mennesket kunne gøres ansvarlig for dets handlinger. Derfor mente Erasmus at
mennesket kunne stilles til ansvar overfor moralloven. Omvendt mente Luther, at
mennesket ikke havde nogen fri vilje, at dets handlinger var forudbestemte, og kun
den såkaldte nåde kunne hjælpe mennesket. Diskussionen af fri vilje og dennes
betydning for etikken er essentiel. Og her er man i nyere tid inden for genetikken
muligvis kommet på sporet af en sammenhæng mellem bestemte gener (eller
kombinationer heraf) og så en forhøjet frekvens i forhold til visse former for
eksempelvis aggressiv eller asocial adfærd. Det man på denne baggrund diskuterer
inden for eksempelvis retsfilosofien er, om sådanne biologiske forhold kan eller
bør være formildende omstændigheder i forbindelse med udmåling af straf.
I vores århundrede har betydningsfulde filosoffer såsom Peter F. Strawson, Thomas
Nagel og John R. Searle og diskuteret spørgsmålet vedrørende fri vilje. Fælles for
i hvert fald de to første filosoffer er en kritik af den såkaldte scientisme:
Altså synspunktet, at naturvidenskaberne skulle være eneleverandør – så at sige –
med hensyn til empiriske sande udsagn. Men spørgsmålet er så, hvordan vi får
angivet et fornuftigt syn på mennesket og videnskaberne, som giver plads til både
det objektive (herunder videnskaberne) og det subjektive, såsom en fri vilje.
Litteratur: En essentiel artikel fra Strawsons hånd findes her:
http://www.ucl.ac.uk/~uctytho/dfwstrawson1.htm
Og Searle har skrevet den lille fine bog Minds, Brains and Science fra 1984.
være af mere historisk eller videnskabelig karakter.
Ontologien, etik og Virtual Reality
Virtual reality er kommet for at blive. Second Life, eksempelvis, er et sted på
nettet, hvor virkelighed og fantasi blandes sammen. Virkelige firmaer kan
annoncere for deres produkter, men almindelig mennesker kan også oprette virtuelle
figurer. Man kan eksempelvis vælge at være en hund eller et barn helt uafhængigt
af, hvad man er i den virkelige verden.
Second Life er ikke et spil i den forstand, at der er fastlagte spilleregler i
stil med Matadors regler eller regler for rollespil. For så vidt udgør
virkeligheden en stor del af Second Life, og for en umiddelbar betragtning bør man
nok opføre sig på samme måde i Second Life, som man skal i den virkelige
verden. Derfor forsøger man også fra ordensmagtens side at finde frem til de folk,
som via deres figurer i Second Life begår overgreb på andre figurer i Second Life,
som igen styres af andre virkelige mennesker. Men her trænger naturligt nok
spørgsmålet sig på, hvad man skal mene om dette. Er det figurerne, som begår
overgreb på andre figurer, eller er det virkelige mennesker, som begår overgreb på
andre virkelig mennesker? I hvilken forstand er man i Second Life forpligtet af
samfundets eksplicitte normer (som nedfældet i lovene), og i hvilken forstand er
man egentlig kun forpligtet af nogle lokale normer, som implicit er opstået i
Second Life. Hvis man sammenligner med situationen i et rollespil med eksplicit
givne regler, ja så er det klart, at i rollespillet er der tale om en virtuel
verden, hvor man kun er forpligtet overfor hinanden med hensyn til spillets
eksplicitte regler. Dette problem omkring normer, regler, spil, fantasi og
virkelighed i forbindelse med virtuelle verdner såsom Second Life var værd at tage
op i et projekt. Se eventuelt følgende netsiden:
http://www.forskning.no/Artikler/2007/juni/1182503135.85
En anden spørgsmål man kunne tage op er spørgsmålet omkring, hvad virkeligheden
egentlig er, og hvilken betydning bevidstheden har for virkeligheden? Det er
klart, at vi alle er placeret i en fysisk virkelighed. Men det er også klart, at
vi alle har subjektive oplevelser, som også er virkelige – og som derfor tilhører
til virkeligheden. Men hvad skal vi mene om denne subjektive virkelighed, og
hvordan forholder den sig til den objektive virkelighed. I et sådan projekt kunne
man kigge på det såkaldte qualia-problem, som vedrører ontologien af de subjektive
oplevelser. Man kunne tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Thomas Nagel under
titlen ”What is it like to be a bat?” fra Philosophical Review, 1974. Den findes
her: http://members.aol.com/NeoNoetics/Nagel_Bat.html En sådan teori om ontologien
af subjektive oplevelser kunne man relatere til virtuelle virkeligheder såsom
Second Life.
PROJEKTFORSLAG HUMBAS 2006
1. Sygdomsbegrebet
Under begrebet sygdom forstår de fleste vel en individuel lidelse, hvis
årsager primært er af udvendig biologisk art, såsom arv, skade,
forgiftning, smitte, slitage osv. Men en sygdom er jo andet og mere end de
nøgne objektive fakta (hvis de overhovedet findes). Sygdommens forståelse og
oplevelse opstår i en avanceret samspil mellem medicinske, biologiske,
historiske, kulturelle, sociale, samfundsmæssige og psykologiske faktorer,
der ikke alle er umiddelbart bestemmelige inden for den traditionelle
lægevidenskab. Dette projekt vil forsøge at afdække, hvad vi kan forstå
under et sygdomsbegreb. Projektet kan have forskellige vinkler:
1. Et udpræget filosofisk perspektiv som givet i Sygdomsbegreber i praksis af Uffe Juul Jensen, 1998.
2. Et mere medicinsk orienteret perspektiv, se eksempelvis Medicinsk Filosofi af Henrik Wulff, Stig Andur Pedersen & Raben Rosenberg, 1990.
3. Et idehistorisk/psykologisk perspektiv ved eksempelvis Klinikkens fødsel af Michel Foucault, 2000.
Projektet kan have flere forskellige dimensioner. Filosofi og videnskab er
oplagt, men subjektivitet og læring ligger også tæt på.
2. Doping - hvor går grænserne
Oven på dette års Tour de France trænger spørgsmålet sig vedrørende
brugen af medicinske stoffer i sportens verden sig for alvor på. Det er
åbenlyst, at doping i udpræget grad bruges inden for eksempelvis
cykelsporten, og det samme er ganske givet tilfældet for en lang række andre
sportsgrene. Men i hvilken forstand kan doping siges at være 'forkert'
Der findes en lang række forskellige måder, hvorpå man på mere eller
mindre kunstig vis forøger kroppens præstationsevne. De såkaldte højdehuse
og EPO har langt hen ad vejen de samme indvirkninger på kroppen - men det
første er lovligt i modsætning til det andet. Med et etisk udgangspunkt vil
dette projekt undersøge de forskellige argumenter for og imod doping og
vurdere, om der i virkeligheden kan gives gode og rationelle argumenter for de
regler, der for tiden skal regulere og begrænse brugen af doping inden for
elitesporten.
En relateret men mere deskriptiv problemstilling vedrører den åbenlyse
forskel der eksisterer - i særdeleshed inden for cykelsporten - imellem
sportsudøverne på den ene side og den omgivende verden på den anden. Brugen
af doping synes i vid udstrækning at være langt mere accepteret blandt
cykelrytterne, når blot den ikke opdages. Der er helt sikkert en stor forskel
imellem cykelrytternes normer og så det omgivende samfunds normer. Men
hvordan kan disse forskelle beskrives og forstås, og kan den de facto
eksisterende brug af doping bruges som et argument for at tillade en vis form
for doping?
Et argument imod doping, som ofte benyttes, går på, at det er skadeligt for
atleten. Men når doping og udviklingen af doping kriminaliseres samtidig med,
at doping rent faktisk eksisterer, så er dette fra et overordnet perspektiv
måske mere skadeligt for de enkelte atleter, end hvis det var frit - en
problematik, der også kendes fra spørgsmålet vedrørende den frie/illegale
abort. Et andet argument går på, at det ikke er 'fair' at dope sig, og
at det er 'imod sportens ånd'. Men hvad vil det i virkeligheden sige at,
noget er fair eller, at noget er i strid med sportens ånd?
Projektet vil give en kritisk og rationel diskussion af brugen af
præstationsfremmende midler inden for sportens verden. En diskussion, som vil
forsøge at lægge de mest følelsesladede og romantiske forestillinger bag
sig.
På internettet kan man orientere sig lidt på siden http://www.wada-ama.org/
hvor man blandt andet kan finde en liste over forbudte stoffer. Siden
http://www.doping.dk er også interessant.
Filosofi og videnskabsteori er oplagt som dimension, men der indgår også psykologiske elementer, hvor subjektivitet og læring også kan inddrages.
ANDRE PROJEKTFORSLAG TIL HUMBASIS
1. Kierkegaards begreb om sandhed
Ifølge Søren Aaby Kierkegaard er mennesket karakteriseret ved i endelig tid at
stå overfor en række personlige valg. Hans filosofi om mennesket ledte
ham til at formulere sin stadieteori. Det første stadie ér det æstetiske stadie.
Her lever mennesket ukritisk og ureflekteret i nuet. Der er ingen
sammenhæng eller stillingtagen til nogen væsentlige ting. Det andet stadie er
det etiske. Her indser mennsket dets fundamentale muligheder i valget. Det
indser manglen på sammenhæng, hvis livet bare leves æstetisk. Således fordyber
det etiske menneske sig i den eksistentielle tvivl og søger at løse op
for den. Det tredje stadie er det religiøse. Her indser mennesket håbløsheden i
det etiske menneskes projekt. De tidligere stadiers handlen og ageren bliver
til fortvivelse og synd - og det indses, at kun Gud kan løse op for synden.
Hvert stadie giver sit bud på, hvad det sande og korrekte liv består i. Dette
projekt vil belyse og analysere Kierkegaards sandhedsbegreb og evt.
sammenligne det med andre relative sandhedsbegreber som eksempelvis Kuhns eller
den udprægede social-konstruktivisme. Projektet vil være en fin lejlighed til at
få læst nogle af Kierkegaards interessante og morsomme værker, såsom "Enten-Eller".
2. Selvreference: Modsigelse og sandhed
'Denne sætning er sand.' At ytre noget i denne stil virker
uproblematisk. Hvis sætningen er sand, så er dens indhold korrekt, altså
ifølge den selv, sand. Og hvis den er falsk, så er dens indhold forkert, altså
er den falsk. Omvendt er det ikke uproblematisk at hævde, 'denne sætning er
ikke sand'. Hvis den er sand, er dens indhold korrekt, altså er den ikke
sand; ups! Og ligeledes problematisk er det at forestille sig, den er
falsk. Der findes tusindvis af sådanne eksempler. Nogle mere underholdende end
andre. Dette projekt vil være en undersøgelse af de problemer, der opstår, når
sproget refererer til sig selv. Nogen gange går det godt - andre gange gør det
ikke. Projektet vil være et sprogfilsofisk projekt, hvor begreber som sandhed,
reference og semantik vil være at central betydning. Logik vil spille en
afgørende betydning i studiet af, hvad der sker, når sproget refererer til sin
egen semantik. Men projektet kan også lave afstikkere end i kunstens og
musikkens verden, hvor selvreference også kan spille en vigtig betydning. Man
kunne eksempelvis tage udgangspunkt i D. Hofstaedters bog ``Goedel, Escher, Bach''.
3. Kan en moralsk dom være sand?
For nogle år siden sjuskede en flyveleder, som sad i et kontroltårn i en
svensk lufthavnen. Det var kun en tilfælde, som gjorde, at to store
passagerfly ikke stødte sammen i luftrummet over Stockholm. Et par år senere
udspillede en meget lignende situation sig over Svejts. Her stødte et
passagerfly sammen med et transportfly knap ti kilometer over jordens
overflade og 133 mennesker omkom. Hovedårsagen til ulykken var, at en
flyveleder ikke udførte sit arbejde tilfredsstillende. De to situationer var
på centrale områder identiske. Bortset fra en ting. Antallet af døde, hvilket
var lig 0 i den svenske situation. Når man sammenligner disse to cases, melder
der sig mange spørgsmål. Men et af de vigtigste er måske følgende: Burde man
vurdere de to forskellige flyveledere ens? Det var jo kun et såkaldt 'moral
luck', som var skyld i, at den første situation ikke blev lig den
anden. Forskellige etiske teorier har forskellige bud. Ifølge den såkaldte
konsekvensialisme bør man kun se på en handlings konsekvenser, når man skal
vurdere handlingens moralske status. Således er der stor forskel på de to
situationer. Derimod bør man ifølge en såkaldt pligtetik kun vurdere de intensioner
(eller mangel på samme), som ligger til grund for en handling. Ifølge den
sidste teori, bør de to forskellige flyveledere bedømmes på samme måde. Inden
for etikken og metaetikken betragter man sådanne spørgsmål. Hvad kan ligge til
grund for en dom, når vi skal vurdere en handling. Kan en moralsk dom have en
sandhedsværdi? Altså kan det være direkte sandt, at det (under alle
omstændigheder) er forkert at slå ihjel? Hvorfor straffer vi, overhovedet?
Disse problemstillinger kan udgøre fundamentet i et projekt i
etik. Den amerikanske filosof Thomas Nagel har skrevet en glimerende
introduktion til de mest basale problemer inden for etikken, hvilket er blevet
udgivet i hans Tanner Lectures. De findes på nettet og kan downloades her:
http://www.tannerlectures.utah.edu/nopq.html
4. Socialkonstruktivisme: Er sandheden socialt konstrueret?
Sandhed betragtes som regel som noget endegyldigt - som noget absolut. Men
megen nyere forskning har vist at sandhed godt kan forstås relativt. Dette
betyder ikke nødvendigvis at 'anything goes'. Men det betyder, at i forhold til
en diskurs eller i forhold til et fællesskab eller i forhold til et såkaldt
paradigme, kan der være sande og falske udsagn, som ikke nødvendigvis er sande
i andre fællesskaber. En forgænger til socialkonstruktivismen og
diskursteorien er Thomas Kuhn og hans videskabsteoretiske teori om
paradigmer. Dette projekt går ud på at undersøge relevansen af
socialkonstruktivismen inden for de humane videnskaber, evt. i sammenligning
med andre former for videnskab. Bøger kunne være den klassiske bog af Thomas
Kuhn: The Structure of Scientific Revolution (som findes i en dansk
oversættelse) eller nogle af de ting, som Finn Collin, Københavns Universitet,
har skrevet. Se evt.
http://www.staff.hum.ku.dk/collin/
5. Semiotik: Symboler og eksistens
I hvilken forstand eksisterer bogstavet 'a'? Det er klart, det eksisterer som
konkrete inskribtioner. Her er et par stykker: a og A. Men der gives
dusinvis af andre instanser af bogstavet af. Fælles for alle disse er, at de
så at sige tager del i a-ets ide - for nu at udtrykke det, som Platon ville
have gjort det. Men eksisterer der egentlig et abstrakt begreb som bogstavet a?
Hvis der gør, så muliggør det udsagn af typen, 'det er sandt, at dette bogstav
er a'. Det er fordi, der er en relation mellem den konkrete inskription og den
det abstrakte symbol. Denne relation er noget, vi indser i kraft af vores
forståelse af symbolet a. Denne egenskab til at kunne sætte abstrakte symboler
i sammenhæng med deres konkrete inskriptioner er en egenskab, som den tyske
filosof Immanuel Kant kalder for begrebets skema. (Skemaet er et iøvrigt et
slags modsvar til skeptisisten). Dette projekt kunne tage udgangspunkt i Kants
skemateori og se hvorledes, det kommer til udtryk i C.S. Peirces semiotiske
teori. Projektet kunne også forfølge skematanken op i den moderne kognitive
psykologi, som den eksempelvis kommer til udtryk i den amerikanske lingivst
George Lakoffs bog 'Women, Fire, and Dangerous Things'. Se evt. siden:
http://cogweb.ucla.edu/CogSci/Lakoff.html
for en kort præsentation af Lakoffs teori.
Oplæg om metode; 44.3, efterår 2006
Afsnit fra "Den gode opgave" om problemformuleringer finder du her
FOREDRAG OM SANDHED, HUMBAS, EFTERÅR 2005
Den 6. september gav jeg et foredrag om sandhed og regler ved semesteropstarten på
Humbasis. Slides til foredraget er her: 
|
|
