SI-systemet definerer præfikser til at angive/navngive størrelser. Det er fx milli-, centi-, kilo-, mega-, giga-. Disse er defineret ud fra heltalspotenser af ti-talssystemets grundtal, ti. Til eksempel er milli = 10-3, centi = 10-2, kilo = 103, mega = 106, giga = 109.
I det binære talsystem er grundtallet to, og man har anvendt samme tankegang som ved ti-talssystemet til at navngive forskellige talstørrelser, dvs. man navngiver heltalspotenser af grundtallet. I det binære talsystem er det dog ikke muligt på denne måde at ramme de præcist samme talværdier, som man får ved ti-talsystemet, men kun værdier mere eller mindre i nærheden, fx er det tætteste på kilo (1.000), man på denne måde kommer i det binære talsystem, 210 = 1.024. Det er i sig selv ikke noget problem, at man ikke kan få de samme værdier; problemet er, hvordan man navngiver dem.
Datidens dataloger har de facto anvendt navngivningen direkte fra ti-talssystemet/SI til brug for nærliggende værdier i to-talssystemet. Det vil sige således, at de to-talsværdier, der ligger tæt på ti-talsværdierne, hedder det samme. Dermed er kilo, der jo normalt betegner 103 = 1.000, i binær sammenhæng blevet det samme som 210 = 1.024; mega, normalt 106 = 1.000.000, er blevet til 220 = 1.048.576 osv.
Hvorfor er det så et problem? Det er det fordi, SI-præfiksernes størrelsesangivelse ikke svarer til det, man anvender dem til i binær sammenhæng; kilo er fx ikke 1.024 -- det er 1.000. Nu, hvor præfikserne kan referere til både en 10x- og en 2x-definition, vil man altså kunne referere til to forskellige størrelser via samme navn, hvilket både er forvirrende og direkte forkert brug af SI-præfikserne.
Et eksempel fra den virkelige verden: En USB-harddisk bliver solgt som 128 MB. Dette er korrekt angivet af producenten, da den faktisk indholder 128.000.000 B (dvs. producenten anvender mega rigtigt som 106). Da den tilsluttes computeren, står der, at den kan holde 122 MB, hvilket jo er forkert (OSet anvender mega som 220). Computeren burde have oplyst lagerpladsen til 128 MB (eller 122 MiB).
For at klargøre, hvad der er tale om, og for at undgår sammenblanding og dermed forvirring er der fra IECs side blevet standardiseret præfikser til brug i binær sammenhæng.
Præfikserne er afledt af SI-præfikserne i den forstand, at man har navngivet værdier, der ligger tæt på værdier i ti-talssystemet, og som også har en navngivning tilknyttet (fx har 106 en, mens 107 ikke har en). Navnene på IEC-præfikserne bibeholder de to første bogstaver fra de "tilsvarende" SI-præfikser, hvorefter "bi" efterstilles. IEC-symbolerne er de samme som SI, blot med et efterstillet "i".
| Faktor | Navn | Symbol | Værdi | Analog SI-præfiks |
|---|---|---|---|---|
| 210 | kibi | Ki | 1.024 | kilo, k (103) |
| 220 | mebi | Mi | 1.048.576 | mega, M (106) |
| 230 | gibi | Gi | 1.073.741.824 | giga, G (109) |
| 240 | tebi | Ti | 1.099.511.627.776 | tera, T (1012) |
| 250 | pebi | Pi | 1.125.899.906.842.642 | peta, P (1015) |
| 260 | exbi | Ei | 1.152.921.504.606.865.408 | exa, E (1018) |